PERSONLIGT

LIVE I TV2

September 23, 2017

 

MIN TUR MED JOURNA10 (EFTERSKOLENS JOURNALISTLINJE) I KØBENHAVN


Flyfunktion aktiveret. Vi stod musestille i den store glasmontre, mens TV2s store kameraer rullede omkring os.
Julia kiggede nysgerrigt ned igennem toget. Hun så straks, der var blevet tilsat en vogn ekstra, og de ansatte formåede at fjerne både førerhus og forruden på en utænkelig hurtig måde. Den lange togtur til København blev inden for få minutter hurtigt forvandlet til et langt tog-mysterium.
Efter 5 timer ankom vi spændte til Danmarks hovedstad. Det første, der stod på programmet efter indtjekning var en tur til det velkendte foodmarket Papirøen, som stod på spændende og anderledes mad.
Om aftenen skulle vi mødes med en dame fra Gadens stemmer, som ville fortælle om hendes lidt specielle og anderledes liv som hjemløs i 9 år. Trods det hårde snevejr og kulden så vi en masse af København med tilhørende historier, og vi fik set storbyen fra et helt andet tankevækkende perspektiv. Det fik tankerne til at spekulere en ekstra gang over gaderne, og at det hele ikke altid er så blomstrende, som det måske ser ud.
DR Byen og TV2 besøg
Efter en kold nat på hotellet grundet et åbent vindue vågnede vi trætte op, klar til en ny dag, som vi alle havde glædet os ufattelig meget til. Morgenen startede med lækker morgenmad på hotellet, hvorefter dagen stod på et spændende besøg hos DR-byen og derefter TV2.
Spændte mødte vi op ved DR, og allerede fra start af mødte vi en masse velkendte ansigter, som man kender fra blandt andet tv’et og radioen.
Vores besøg i den store velkendte blå bygning indeholdte en guidet-tur rundt at se og høre både DR nyheder, radio, studier, kulisser, og alt det andet man ikke ser i tv. En oplevelse, der aldrig vil blive glemt, især ikke næste gang vi tænder tv’et og vil huske alle de usynlige filmtricks, der finder sted.
Så fed oplevelse som det var i DR-byen, desto større var det ved besøget hos TV2.
Endnu en guide viste os rundt, og vi fik et stort indblik i, hvordan det er at være nyhedsvært. Udover rundvisning og spørgsmål fik vi exceptionelt lov til at stå inde i TV2 NEWS studiet bag kameraerne, imens de sendte live. Efter at have hørt meget om, hvordan det hele fungerede, var det ubeskriveligt fedt at se det hele i action. En oplevelse for livet, der aldrig vil blive glemt.
Surprise
Efter en lang strøgtur og lækkert mad på restaurant sammen havde lærerne arrangeret en surprisetur i Comedy ZOO med Thomas Hartmann og Torben Chris’ nyeste stand-up show, Men’s room 3.
Showet handler om den side af kvinder, som der får de fleste mænd til at ryste på hovedet. Trods vores mindre livserfaring kunne vi forholde os til mange af de sjove oplevelser, som komikerne spoilede ud. De massevis af grin blev straks spredt i salen, og grundet vores mindre alder blev journa10 lynhurtigt en del af showet.
Sidste aften
Det var sidste aften, og efter en anderledes men sjov tur i Comedy ZOO gik turen tilbage til hotellet på Nyhavn. Vi kunne allerede mærke, at sammenholdet var blevet forstærket enormt og ved sådanne ture bliver kendskabet til hinanden kun styrket endnu mere.
Christiania
Inden turen gik hjem igen, nåede vi forbi det omtalte Christiania. Uventet kom en tidligere beboere hen til os, som ville vise hans projekt, som var en kæmpe indendørs skaterbane lavet af ham og christianitterne selv. Tiden gik hurtigt, og vi nåede knap kun lige at komme indendørs i hans egen streetwear lignende butik, inden vi skulle videre hjem.
Tog Mysteriet
Med vores tunge kufferter traskede vi igennem københavns mange gader i den sjappede sne. Endelig nåede vi til den længe ventede banegård, og turen gik nu hjemad mod jylland.
Hun kiggede ud af vinduet, imens to togvogne blev sat sammen, og spørgsmålet om førerhuset og forruden løste sig efter meget undren, da hun så førerhuset blev koblet af, og der blev koblet endnu en vogn på.
Efter en lang tur hjem i toget fik Julia endelig sit mystiske tog-mysterium løst, og godt trætte tog vi alle hjem med en fantastisk fornemmelse i maven efter en god tur.

No Comments

Leave a Reply